Børnevaccinationer

Det danske børnevaccinationsprogram pr. 1/4 2008

Alder Vaccination mod
3 mdr. difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1²
5 mdr. ¹ difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2²
12 mdr. ¹ difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3²
15 mdr. MFR 1
4 år ¹ MFR 2 (pr. 1. april 2008)
5 år ¹ difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år ³ MFR 2, HPV piger
121/2 år HPV piger

¹) Angiver samtidig børneundersøgelse
²) Konjugeret pneumokokvaccine mod syv pneumokoktyper
³) Børn, der pr. 1. april 2008 er ældre end 4 år. Ophører i 2016.

Ændring pr. 1. april 2008
MFR 2-vaccinationen er rykket frem til 4 årsalderen.

Mere om børnevaccinationerne

Det danske børnevaccinationsprogram er et tilbud til alle børn om gratis vaccination mod 9 infektionssygdomme:

1. Difteri , der bl.a. kan give alvorlig og livstruende halsbetændelse.

2. Stivkrampe (tetanus), der kan fås efter sårinfektion.

3. Kighoste (pertussis), der kan være alvorlig især hos helt små børn.

4. Polio , der kan medføre blivende lammelser.

5. Hib-infektion (Hæmophilus influenzae type b), der kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller strubelågsbetændelse.

6. Pneumokoksygdom (forårsaget af visse pneumokoktyper), der kan medføre blodforgiftning og meningitis

7. Mæslinger (morbilli), der giver høj feber, hoste, forkølelse, øjenirritation og udslæt samt risiko for alvorlige komplikationer, fx lunge- eller hjernebetændelse.

8. Fåresyge (parotitis epidemica), der giver hævede spytkirtler og let feber og kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller testikelbetændelse samt varige mén.

9. Røde hunde (rubella), der giver let feber, hævede kirtler og udslæt. Smitte af gravide inden for de første 3 mdr. af graviditeten kan medføre abort eller fosterskader.

10. HPV = Humant papillomavirus, som kan give livmoderhalskræft. HPV – type 16 og 18 er årsag til 70% af alle tilfælde af livmoderhalskræft.

Her kan læses lidt information fra Sundhedsstyrelsen ang. HPV-vaccination